Du er her: Start-åbningsside - Health Creation

Health Creation/ Holistisk Sundhedsprogram:

Da jeg læste om Health Creation Sundhedsprogrammet første gang, blev jeg især vakt af den holistiske tilgang til sundhed/sygdom, som programmet rummer. Det måtte jeg kende mere til, da det passede til min livsfilosofi. Jeg tog derfor uddannelsen som mentor i sundhedsprogrammet hos Annie Rasmussen, se www.healthcreation.dk. Annie bragte programmet til Dk. fra England, hvor Dr. Rosy Daniels, en internationalt anerkendt læge indenfor integreret medicin, havde udviklet programmet som et holistisk koncept til at forstå og behandle cancerpatienter. Siden er programmet videreudviklet, så det udover et cancerprogram også rummer et sundhedsprogram gavnligt for enhver, som ønsker at tage et ansvar for sit eget liv og helbred.

Health Creation bygger på den kendsgerning, at krop, sind, ånd og omgivelser er uløseligt forbundet. Deres indbyrdes forhold har en afgørende betydning for din sundheds- og helbredstilstand. Er der ubalance et sted, kan der være ufred i resten, og du vil mangle at føle dig som et helt menneske.

Health Creation er et konkret bud på et holistisk og interaktivt selvhjælpsprogram, der støtter dig hen imod et bevidst og sundt forhold til dig selv, andre, livet og dine omgivelser. Programmet tager udgangspunkt i, at du udfylder et sundhedsbillede:

Ud fra dine svar, som angives med "ja" eller "nej" på konkrete spørgsmål, tegner du dit sundhedsbillede. Vi ved alle sammen godt, hvor vi vil hen, men du vil opdage, at det betyder noget helt særligt, når du visuelt kan se et billede på din sundhed/livsstil.
På baggrund af billedet du har tegnet, coacher din mentor dig hen imod at identificere dine behov og hjælper dig med at lave en handleplan, så der kommer en bedre balance i dit liv. Der er ikke tale om terapi men om følgeskab og vejledning.

Du kan købe flg. lydmaterialer, som hører til Health Creation - programmet:
Dvd-en "ET BUDSKAB OM HÅB". Dvd-en viser inspirerende og opløftende eksempler på tidligere meget alvorligt syge kræftpatienter og deres vej til helbredelse.
"Nøgle til sundhed og livsglæde" Indeholder 2 Cd-er med selvudviklende øvelser og selvhjælpsteknikker.
HÆLP TIL SELVHJÆLP - EN LIVLINE ved kræftsygdomme. Til kræftprogrammet hører Cd-erne
"Positivt samarbejde med kræftbehandlinger" og Cd-en "Visualisering - se dig selv rask".
Send mail til psykespeland@mail.dk for mere information.

Jeg kan tilbyde dig at være din mentor i sundhedsprogrammet uden at være din psykolog. Jeg kan også tilbyde dig at være din psykolog og vi kan bruge sundhedsbilledet som en del af din behandling hos mig. Jeg kan ikke tilbyde dig at arbejde med sundhedsprogrammet, hvis Sygesikringen betaler din behandling hos mig - men du kan gå til behandling hos mig over Sygesikringen, og så kan vi parallelt arbejde med sundhedsprogrammet.

Som uddannet energifeltsterapi kan jeg også arbejde med healing, som er et værdifuldt og effektivt redskab til at forløse traumer og smerte på en kærlig måde

Mit menneske- og behandlingssyn er holistisk - og således også min tilgang i behandlingen, hvor jeg altid arbejder med en bevidsthed om vores energisystem (chakraenergien). Hvis du er åben overfor det, anbefaler jeg til tider specifikke meditationer til konkrete problemstillinger.

Jeg kan tilbyde dig at være din mentor i Sundhedprogrammet både på Østerbro, København og i Nivå. I Nivå kan jeg også tilbyde healing - med og uden psykologsamtale.