Du er her: Start-åbningsside - Sorggrupper - breve fra deltagere i sorggrupper -4

 

Kære Gruppe.

Først og fremmest tak fordi det er Jer, der udgør gruppen. Tak for støtten, tak for omsorgen, tak for forståelsen. Samtidig med at jeg takker Jer og Annette, så takker jeg også mig selv. Uden mit eget engagement og viljestyrke ville jeg ikke kunne sidde her og sige, at jeg er kommet langt siden jeg startede i terapi og de sidste måneder har været med til at give det sidste der skulle til. Jeg er på vej ind i mit nye liv. Færdiggjort uddannelse, fået arbejde - det er en milepæl i mit liv. Jeg er sikker på, at der skal være meget mere kamp endnu og et arbejdsliv gør nok ikke tingene nemmere. Jeg føler, at jeg er klar til at tage kampen op og glæder mig til at starte på en ny epoke.

Jeg ønsker alt godt for Jer alle. Jeg håber I har tidspunkter hvor I føler glæde, kærlighed, tryghed og tilfredshed. Det fortjener vi alle.
I har været med til, at jeg kunne føle dybt og nå ned til de følelser, der indeholder både det onde, men også de gode. Og det gør det derfor nemmere for mig at mærke alt det, der gør livet værd at leve.
Jeg synes, at det er svært at sige farvel, men kan mærke med mig selv at det er det rigtige tidspunkt.

Jeg vil tænke på Jer.

Kærlig hilsen