Kære Gruppe,

Et år er gået, siden jeg startede i gruppen. Det er ligesom blevet normal rytme at gå her, og jeg føler mig trist ved tanken om, at jeg ikke skal herind igen.

Jeg startede i gruppen, mens Ole stadig levede. Det var grænseoverskridende til at begynde med, men så blev det helt OK. Jeg følte mig måske lidt på forkant med processen - følte, jeg ikke stod alene i Oles sygdomsforløb og forventede snarlige død. I andre har talt om, hvor rædselsfuldt I oplevede den tid, da jeres kære var syge og på vej til at dø – hvor belastende, den sidste tid havde været. På en måde undgik jeg alt det, fordi jeg allerede var i sorggruppen dagen efter Oles død. Ingen steder i verden ville jeg blive forstået bedre i hvad jeg gik igennem end i netop sorggruppen.

Jeg har taget mig tiden til at være i sorg – været sygemeldt fra job i længere tid. Nogle gange har verden virket uforstående overfor dette – Ole var jo ”kun” min eksmand. – Ja, men han var også et menneske, jeg var afhængig af at have i min verden. 25 år har vi delt, vi har et barn sammen – ja, Ole kendte mig bedre, end min mor gør. Min ensomhedsfølelse undervejs i processen har været forfærdelig, og jeg kan da stadig få følelsen af og til. Men nu har jeg lært så meget mere om mig selv. Nu ved jeg, at jeg kan udtrykke følelsen, når den kommer, og så kan jeg lettere få trygheden fra min egen nuværende familie. Jeg kan også være alene med mig selv i dag – ja, jeg kan ligefrem nyde det efterhånden. Behøver ikke hele tiden være udadvendt og social. Måske er jeg bare blevet voksen undervejs.

Jeg holder stadig sammen med nogle af de gamle piger, jeg startede i gruppen med, og de venter mig i dag med frokost og opbakning. Når man deler sin sjæls inderste smerte med andre mennesker, møder man andre sjæle. ”Mine” vil fortsat være der for mig – og jeg for dem. Det er guld værd for os, at vi fik muligheden for at lære hinanden at kende gennem gruppen.

Så jeg vil sige farvel og tak til gruppen og især til dig, Anette. Du har været altafgørende for mig i det sidste år, både her i gruppen og i mit parforhold, (vi fik parterapi nogle gange undervejs). Du har givet mig liv.

Kærlig hilsen